Når vi taler om fornybar energi, sætter vi ofte lighedstegn mellem denne energiform og energi lavet på vind. Imidlertid er der andre former for fornybar energi. Men vind fylder nok stadig mest i folks bevidsthed, fordi det i medier og blandt dem, der interesserer sig for emnet ofte betegnes som vedvarende energi. Det er en positivt ladet begreb, som det er svært at have noget imod.
Mange former for fornybar energi
Andre former for fornybar energi er brænde, flis og træpiller, halm, solenergi, bølgeenergi og andre former for energi, der stammer fra naturen. Vandenergi lavet ved floderne i Norge og Sverige er velkendte eksempler på vandbaseret energi. I Island er der store ressourcer af fornybar energi i form af varme fra undergrunden. Vi kender alle billederne af barske islændinge, der bader i de varme kilder midt om vinteren – det er et kuriosum, og mere seriøst er det, at den underjordiske energi opvarmer hele Reykjavik og dermed skaffer forureningsfri varme til hele byen.
Mennesket har altid udnyttet træ
Lige siden de første mennesker samlede et stykke flammende træ ind, som lynet havde sat ild til, har vi udnyttet træ som varmekilde og kilde til at tilberede mad.
Træ er desuden en fornybar energikilde forstået på den måde, at det er CO2-neutralt. Et træ opsamler i sin levetid CO2 fra luften, og denne frigives så igen, når vi brænder træet af. Set over træets levetid er det på den måde CO2-neutralt. Da vi hele tiden kan genplante og høste, er det også på den måde en fornybar energikilde.
Mange laver selv brænde til pejsen. Med sav, brændekløver og økse er folk i gang i weekenden og saver og kløver det brænde, som de skal bruge i løbet af vinteren. I dag er der ikke så mange, der fuldt ud opvarmer deres huse med brænde, men rigtig mange danskere har en brændeovn og nyder at se de smukke flammer blusse en kølig efterårs- og vinterdag.
Træpiller
Træpiller er en anden form for fornybar energi med træ som ressource. Træpiller bruges både i private centralvarmeanlæg til enkelt-ejendomme og i
varmeværker, hvor de erstatter fossile brændsler som kul og olie.
Flis
Inden for de senere år er flis også kommet ind i varmen, om man så må sige. Nye decentrale varmeværker bygges til at afbrænde flis, og eksisterende værker ombygges, så de kan tage flis.
Flisen kommer typisk fra de danske skove. Her har skovejerne så fået en ekstra indtægtskilde, fordi det træ, der bliver til flis, tidligere ofte blot blev efterladt i skovbunden, fordi det ikke kunne betale sig at oparbejde det. Andre gange er det gamle nåletræsplantager, der kan give værdi på denne måde.
Halm
Halm fra landbruget bruges også i høj grad i varmeværker. Også det er CO2-neutralt ud fra samme betragtning som træ: Når vi brænder det af, afgiver det samme mængde CO2, som det optog under vækstperioden. Halms livscyklus er dog kun på et år, mens træer har en meget længere cyklus, og på den måde er det nemmere at indregne halmens CO2-effekt i energibalancen på kort sigt.
