Det grønne liv

Det grønne liv

Det er efterhånden kun de mest forhærdede, der benægter klimaforandringerne og den globale opvarmning, hvilket heldigvis har skabt stort fokus på den måde, vi lever på. Der bliver brugt rigtig mange ressourcer på at opvarme og nedkøle boliger, på transport, på at producere fødevarer og meget andet. Noget flere og flere tænker over i deres hverdag.

Mange vælger at tænke over deres indkøb. Det kan være ved at købe økologiske varer, at have en eller flere dage uden kød, og ved at planlægge indkøbene, så der ikke bliver for mange rester, der bare bliver smidt ud.

En anden måde at få det ind i hverdagen på er ved at tænke over forbrugsvarerne. Det er ved at købe noget lækker tøj, som det fra Lyle and Scott, der holder rigtig længe, så der ikke skal skiftes ud i garderoben så tit, og så ved samtidig at vaske det med fornuftige vaskemidler og uden brug af skyllemiddel.

Energi fra naturen

Tidligere var varmekilderne brændeovne i de private hjem og kul, der både blev brugt i hjemmene, men også på de mange kraftvarmeværker i ind- og udland. Men naturen selv er fyldt med kræfter, der kan sikre en meget mere bæredygtig energi.

De fleste ved for eksempel godt, at det blæser rigtig meget her i landet. Det har kloge hoveder heldigvis fundet ud af er en nærmest uudtømmelig kilde til energi i form af de mange vindmøller, der ses i det danske landskab. Det er ikke kun en meget bæredygtig form for energi, der aldrig vil løbe tør, den er samtidig miljøvenlig og billig.

Men det er ikke alle steder, hvor det blæser som her, så andre lande tænker i andre baner, end vi gør. Vores naboer mod nord – Norge og Sverige – har ikke vind alle steder som os, men de har vilde og voldsomme floder. I stedet for vindmøller har de vandmøller og -turbiner, hvor det er vandets kraft, der sikrer befolkningens adgang til energi.

Ældre biler er ikke just kendt for deres miljøvenlighed. Selv med en katalysaor, så skal der en del svinende benzin eller diesel til at holde dem kørende, og også på denne front sker der rigtig meget. Der kommer flere og flere biler på gaderne, der er elektriske, eller som er hybridbiler, hvilket er biler, der har begge typer af motorer. De går over til elmotoren meget hurtigt, og de bruger derfor stort set ikke benzin, når de kører på vejene.

Desuden er alle større virksomheder opmærksomme på deres energiforbrug. De har selv en interesse i at være grønne, ikke kun fordi der kommer regler og love om det, men også fordi en grøn profil er det, der sikrer, at der fortsat er masser af forbrugere til at aftage deres varer.

dante